FLIS klarmelder Personale/Fravær for størstedelen af kommuner

​Efter et grundigt valideringsforløb med tre kommuner kan FLIS nu klarmelde området Personale/Fravær.

Siden sommeren 2014 har FLIS samarbejdet med Frederikssund, Sorø og Brøndby kommuner om at få kvalitetssikret data og metoder på området for Personale/Fravær. De typer af systemkombinationer disse tre kommuner bruger på dataområdet, afspejler ca. tre ud af fire FLIS-kommuner.

De validerede systemkombinationer er:

Personalesystem Økonomisystem
Silkeborg Løn (SD) Prisme
OPUS Personale OPUS Økonomi
OPUS Personale Prisme

Alle kendte fejl rettet

Hos Sorø og Frederikssund Kommune har FLIS-projektet deltaget i valideringsmøder. Brøndby Kommune har selv foretaget datavalidering og –analyse og efterfølgende indsendt resultater, konklusioner og kommentarer til KOMBIT.

HR-konsulent fra Brøndby Kommune, Kim Eriksen fortæller:

”Jeg synes, at samarbejdet omkring valideringen af vores data er forløbet godt. Vi er tilfredse med resultatet og mener, at kvaliteten af data for personalebestand og fravær er endt på et tilfredsstillende niveau.”

Alle kendte fejl i rådata- og portallag er nu rettet, og FLIS klarmelder derfor dataområdet for kommuner, der bruger de samme systemkombinationer som i de tre kommuner. I de kommuner, det drejer sig om, vil vi opfordre til, at man snarest går i gang med at validere egne data, så man kan komme i gang med at bruge dataene.

DAK-rapporter for området kan findes på FLIS-portalen. For kommuner, der udlæser data til egne lokale ledelsesinformationssystemer, er der dog stadig en kendt fejl, som vi er i gang med at udbedre.

Fortsat fokus på validering

FLIS-projektet vil i den kommende tid have fokus på at validere området, hvad angår de resterende systemkombinationer.

Husk, at der er forskellige måder at opgøre f.eks. sygefravær på. Derfor er det en god ide at sætte sig ind i opgørelsesmetoden, når man bruger data fra FLIS. Du kan finde vejledningen på FLIS vejledningssite.

En klarmelding af et dataområde er naturligvis ikke ensbetydende med, at vi lukker ned for datavalidering på området. Hvis du finder fejl i FLIS, skal de indberettes til vores servicedesk:  servicedesk@netcompany.dk eller tlf.: 3311 4047.